Pædagogisk grundlag

Det pædagogiske grundlag i Børnehuset Vimmerby består af en række fælles centrale elementer, som er kendetegnende for den forståelse og tilgang, hvormed vi arbejder med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

De centrale elementer er:

  • Børnesyn – det at være barn har værdi i sig selv.
  • Dannelse og børneperspektiv – børn på f.eks. 2 og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.
  • Leg – legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud.
  • Læring – læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.
  • Børnefællesskaber – leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for.
  • Pædagogisk læringsmiljø – et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring.
  • Forældresamarbejde – et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring.
  • Børn i udsatte positioner – alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter.
  • Sammenhæng til børnehaveklassen – sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.

Div. dokumenter

Tilsynsrapport:

(Opdateret November 2023)

Perspektivplan:

 (opdateret December 2023)

Vedtægter: 

(Opdateret December 2023) 

Evaluering af den pædagogiske læreplan:

(Opdateret 30. juni 2023)

Opskrivning: 

Har du interesse i at få dit barn skrevet op til en plads i Vimmerby, skal du kontakte vores leder Dorte.
Her vil du blive indkaldt til et møde, hvor vi finder ud af ud, om husets værdier harmonere med de ønsker som I eventuelt kunne have.

Kontakt os per telefon eller mail for at koordinere et sådan møde.

Medarbejdere:

Dorte Møller

Leder

Jeg har arbejdet som leder i forskellige institutioner i 28 år – heraf de sidst 2½ år i Vimmerby.

Som leder i Vimmerby ser jeg mig selv som kulturskaber og kulturbærer af vores pædagogik og vores værdier.

Pædagogisk sætter jeg ”Barnet i centrum” – det betyder, at jeg tager udgangspunkt i det enkelte barn og bringer de ressourcer i spil, som matcher barnets behov.

I det daglige tilrettelægger jeg det pædagogiske arbejde således, at det enkelte barn sikres den bedst mulige udvikling og læring i hele dets hverdag.

Det er vigtigt for mig at værne om og altid arbejde ud fra vores kristne værdier.

I det daglige arbejde kommer værdierne til udtryk i vores sprog og handlinger – vi taler ordentligt til hinanden og vi behandler hinanden ordentligt.

Som leder er det vigtigt for mig at sikre trivsel for både børn, forældre og personale.

Jeg har fokus på: at ord skaber virkelighed, at vi italesætter, vores narrativer samt mening og mestring.

At vi lever op til vores motto:

Omsorg, leg og tro – sammen vil vi gro

Marie

Pædagog hos spirene og TR (Pt. på barsel)

Jeg er uddannet pædagog i 2015, og har siden arbejdet i vuggestue. Jeg er optaget af den udvikling et vuggestuebarn gennemgår både sprogligt og socialt, såvel som motorisk. I mit arbejde er jeg anerkendende og nærværende.

Når jeg ikke arbejder i Vimmerby engagerer jeg mig i bestyrelsesarbejde i mine børns institutioner, og sælger lidt børnetøj.

Mette J

Pædagog-medhjælper hos astronauterne (På uddannelse)

Jeg er lige nu under uddannelse og kommer tilbage til huset i oktober 2024 som ny udklækket Pædagogisk Assistent. 

Jeg sætter stor pris på at være med til at fylde børnenes hverdag med nærvær, kreativitet, højt humør og leg.

Britt

Pædagog hos spirene

Jeg hedder Britt og blev uddannet i – 98.

Jeg har arbejdet i Vimmerby siden Marts 2019. Der forinden havde jeg taget en efteruddannelse i neuro-pædagogik. Jeg synes at relationsarbejde giver så god mening og lægger vægt på at være nærværende og tilgængelig for børnene og være opmærksom på deres trivsel og udvikling. Derfor ser jeg en stor værdi i et åbent og ærligt forældresamarbejde.

Jeg brænder for sang og musik / rytmik hvilket jeg altid har brugt som et pædagogisk redskab. Det har også en værdi i sig selv som noget der giver livsglæde og samhørighed. Derudover vægter jeg også at bruge naturen med børnene, hvor der findes så meget spændene de man kan opleve, og sanser og motorik bliver udfordret og udviklet. Samtidig er det afstressende og skaber nærvær og så får vi gode oplevelser sammen.

 

Jeg trives bedst når jeg arbejder med mine værdier og det gør jeg i høj grad i Vimmerby som arbejder ud fra, samt formidler de kristne værdier og troen på Gud.

Lisa

Pædagog-medhjælper hos rollingerne

Jeg er pædagogmedhjælper hos Rollingerne og har arbejdet I Vimmerby snart 2 år. 

Jeg brænder for at skabe en tryg og god start på vuggestuelivet og elsker at være kreativ sammen med børnene, sanse og udforske udelivet.

Mette M

Pædagog hos regnbuerne (Pt. på barsel)

Jeg blev færdig uddannet i 2019, ansat i Vimmerby januar 2022. Lige nu er jeg i gang med et modul på UCN i udviklingspsykologi. Til daglig er jeg at finde på Regnbuestuen.

I mit daglige arbejde kan jeg godt lide at fordybe mig, med kreative projekter. Jeg arbejder gerne projektorienteret og med æstetiske læreprocesser, hvor flere læringsstile er i spil hos børnene.

Jeg er optaget af og nysgerrige på børnenes leg og relationer. Jeg forsøger at følge deres spor og gribe deres initiativer, ved at undersøge- og gå på opdagelse sammen med dem. For på den måde at skabe og styrke relationer, trivsel, dannelse og udvikle nærmeste udviklings zone.

 

Jeg ønsker at møde børn og voksne i øjenhøjde, med respekt i en anerkendende og nærværende relation. Børnehavelivet skal være et trygt sted at være, fyldt med kram, smil, sjov og ballade.

Lars

Køkkenansvarlig

Samuel

Pædagog hos astronauterne

Jeg har været ansat i Vimmerby siden 2004. Det er mange år, men det er også et dejligt sted at være både for store og små. Jeg er lige nu pædagog i vores før-skole gruppe; Astronauterne. Jeg har fået buskørekort og kører sammen med Astronauterne og min kollega Mette ud i det Nordjyske landskab. Tjek evt. vores FB side og se nogle billeder af vores dejlige ture. Jeg brænder for at livet skal være dejligt og sjovt, trygt men også udfordrende for både voksne og børn. Jeg lægger stor vægt på at være i aktivitet sammen med børnene som jeg ser som mine ligeværdige medmennesker.

DSC_0872

Heidi

Pædagog hos regnbuerne

Jeg brænder for børn i børnehaven. Den spontanitet, børnene kommer med, passer godt til det, jeg gerne vil. Teater, cirkus og historiefortælling er noget, der fungerer godt med spontanitet. 

Børn lærer at stå frem foran andre: vente på tur, fantasi, udenadslære og ha´ det sjovt.

Sang er godt for sjælen og man bliver glad af det. Derfor elsker jeg at synge med børnene og se den glæde, der spredes i rummet. Jeg er også bidt af sproget og de udfordringer, der er der.

Alle er unikke og har brug for noget særligt. Alt dette kan sættes sammen til en dejlig dag – hvor der er fest og glæde.

Anne-Maria

Pædagog-Medhjælper hos rollingerne

Jeg har arbejdet i Vimmerby siden 1. august 2023 og er pædagogmedhjælper hos Rollingerne.

Der forinden var jeg kommunal dagplejer i Suldrup.

I mit arbejde med den yngste gruppe, vægter jeg meget nærvær, tryghed, omsorg, at være anerkendende, at møde børnene i børnehøjde og give dem en rolig hverdag, samt et godt forældresamarbejde.

Hanne

Pædagog hos astronauterne og amr

Jeg har, i det meste af mit liv, arbejdet med børn. Det, at være sammen med børnene, giver mig stor personlig glæde hver eneste dag. 

Jeg elsker udelivet og naturen – derfor er mit omdrejningspunkt, sammen med børnene, at skærpe deres nysgerrighed og oplevelser i naturen. 

Jeg føler, mærker, lytter, ser, smager og leger i naturen hver eneste dag.

Connie

Pædagog hos spirene

For mig er det vigtigt at være nærværende med børnene. Børnene skal føle sig trygge og værdsat. 

Jeg ser børnene som unikke og er opmærksom på at se det positive i alle børn.

Jeg arbejder blandt andet med sang og fortælling for – på den måde – at støtte børnene i deres sproglige udvikling.

Mikkel

Pædagogmedhjælper hos regnbuerne (barselsvikar for Mette M)

Til daglig er jeg på Regnbuestuen, hvor jeg er pædagogmedhjælper. 

Jeg er en meget energisk ung fyr, som brænder for at lege med børnene og lære dem vigtige værdier.

Caroline

Pædagogstuderende hos regnbuerne (barselsvikar for marie)

Jeg er pædagogstuderende, som brænder for at arbejde med børn. 

Jeg har været ansat som pædagogmedhjælper inden jeg startede studie. Jeg sætter en stor ære i at være med til at give børnene en god start i livet og være nærværende i sjove, kreative projekter sammen med dem.

Henry

Pedel

Bestyrelsen:

Anton Krarup-4002

Anton Krarup

Formand

Vores fremtid er vores børn. Jeg har valgt er være en del af bestyrelsen, fordi jeg gerne vil hjælpe pædagogerne og lederen, med at skabe de optimale rammer så børnene kan vokse. 

 

Jeg går ind for en stærk og omfavnende faglighed blandt de ansatte og at give dem mulighed for styrke deres kompetencer gennem nytænkende pædagogik og videreuddannelse, netop så de kan hjælpe det enkelte barn på den måde, som det behøver. Jeg tror på, Vimmerby kan være en forgangsinstitution, og det er det jeg kæmper for.

 

Anders Mikkelsen

Næstformand

Lars Børty Nielsen

Bestyrelsesmedlem

Sara Fuglsang Ambrosen

Bestyrelsesmedlem

IMG_0825

Pernille Damborg Clasen

BESTYRELSESMEDLEM

Brian Strunge Morten

Supl. BESTYRELSESMEDLEM

Ninna Aalbæk Timmermann

SUPL. BESTYRELSESMEDLEM